REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSGRUPPEN ONSDAG DEN 27. APRIL 2016


Deltagere: Philip Jacobsen, Søren Stampe, Thomas B. Nielsen, Mathias Poulsen, Andreas Thoustrup, Niclas Gomes, Gitte Holm, Henrik Spetzler og Finn Larsen.
Afbud fra Magnus Holm
Vi startede aftenen med en runde, hvor I hver især fortalte, hvordan I er kommet i gang med forårsturneringen:
Andreas: Har ikke haft meget tid grundet bryllup, men er nu godt i gang. 2 udviklinger i foråret. (Bramdrupdam og Hover).
Thomas: Mange seniorkampe. 2 udviklinger, som Thomas har lært meget af. Fokus på udvikling af lederen Thomas..
Niclas: Dejligt at være tilbage, og kommet godt i gang. Haft et par serie 2 kampe, og skal have den første udvikling i næste uge. Arbejder meget med placering og dialogen med linjedommerne.
Søren: Haft sin første DS kamp, og dømmer mange kampe. Får mange spændende opgaver.
Mathias: God start på serie 3, og dømt mange kampe. Udvikling i weekenden, som gik godt. Udvikling de næste 2 weekender. Glad for sine opgaver som LD.
Philip: Nyoprykket i serie 2, og været til talentstævne i Vejle. Ingen udviklinger p.t.
Magnus godt i gang, og fået sin første udvikling med et pænt resultat.

Husk at maile udviklinger til Gitte, Henrik og Finn. Alle skal lave logbøger, og er et godt værktøj til selvevaluering. Brug dem aktivt hen over året, og lær af dem. Logbøger sendes til samme
personer som udviklinger. Logbog eftersendes. Henrik giver primært tilbagemeldinger til Philip og Andreas, Gitte til Mathias, Søren og Niclas, og Finn til Magnus og Thomas.
10 min. videoseance fra Sørens DS kamp i weekenden. Vi drøftede 5 situationer og gav Søren feed back på dem. Meget lærerigt, og dejligt at dele det med os Søren.
Herefter gik vi over til et af årets højdepunkter, nemlig teori på den fleksible måde. De "gamle" havde lavet Jeopardy med teorispørgsmål. Det var super godt lavet, og sjovt at deltage i.
Det vindende hold blev ikke overraskende Philip, Søren, Gitte og undertegnede.
De yngre dommere simulerede nogle situationer fra en kamp, som vi øvrige skulle dømme. Mange gode situationer at drøfte, og også en del uenighed og god lærdom. God øvelse knægte.
Vi sluttede aftenen af med at evaluere på vinterens aktiviteter. God sparring, praktisk træning under pres, træning af teori, træningsøvelser, socialt samvær, udarbejdelse af teori spørgsmål
var noget af tilbagemeldingerne. Vi er klar igen til Oktober.
Prøv at få arrangeret at blive videofilmet i løbet af sæsonen. Det giver rigtig meget at se jer selv på video....
Tak for en dejlig aften og en god sæson. Udbytte- og lærerigt for os alle. Tak for indsatsen
JJ  

Kolding den 27. April 2016 / Finn Larsen, referent.
 

Referat fra møde i udviklingsgruppe tirsdag d. 26. januar 2016

Deltagere: Phillip Jacobsen, Søren Stampe, Magnus Holm, Mathias Poulsen, Thomas B. Nielsen, Andreas Thoustrup, Gitte Holm og Finn Larsen. 

Fraværende med afbud: Niclas Gomes. 

 

Efter et dejligt måltid mad a la Gitte startede Søren op med at gennemgå sit opdaterede SMART mål. Placering ved hjørnespark og udvikle LEDER Søren er stadig målene for Søren, og målene er klart definerede. Søren kom også ind på, hvad der hhv. motiverer og demotiverer ham. Spændende at høre om, og dejligt at der bliver arbejdet med tingene. (Sørens SMART mål med Gittes kommentarer vedhæftet)

Mathias havde også revideret sine SMART mål, som var situationsbestemt ledelse omkring påtaler og personlige straffe. Mathias havde gjort sig mange tanker om, hvad der skulle til for at nå målene, herunder også afklaring med familien, den rigtige træner m.m.m. Vigtigt at arbejde målrettet med dommergerningen, så stor respekt for det Mathias. 

Mathias og Philip havde deltaget i møde med tidligere FIFA linjedommer Svend Erik Jensen, som bl.a. havde været rundt om, hvad der kræves for at blive topdommer. Det arbejde og den målrettethed, I lægger for dagen i udviklingsgruppen, er et godt og vigtigt fundament, og løbetest, så I kan bestå med overskud. Det er et dårlige signal at sende, hvis i ikke er klar til disse udfordringer. 

Efter dette gik vi over til de 5 forberedte teorispørgsmål fra hver af jer ud fra forskellige paragraffer i lovbogen. 
Andres: Paragraf 12. Omgåelse af loven. Se den nye tekst på side 60 i fodboldloven. Der er 7 forseelser, der udløser en advarsel. Overvej om en spiller gør sig unaturlig bred. Husk "føddernes retning" ved vurdering af følgestraffe i forbindelse med tacklinger.
Philip: Paragraf 12.
Mathias: Offside reglen. Hvorfor dømmer vi offside i de forskellige situationer. Husk at bruge de rigtige betegnelser. Gode quiz spørgsmål.
Søren: Offside reglen. Ikke offside på hjørnespark, målspark og indkast.
Thomas: Igangsættelser. Når dommeren lader bolden falde er det ikke en forudsætning, at der er spillere omkring spilleren.
Magnus: Målmanden. Magnus ikke forberedt, så 10 spørgsmål til næste gang unge mand. Forberedelse er et indsatsområde Hr. Holm :-).

Vi sluttede aftenen en halv time før, så vi kunne nå at se Danmarks kamp mod Sverige - eller for nogle måske kun 2. halvleg!

Mødet næste gang omhandler teorigennemgang/ video og en test, så glæd jer :-)

Tak for en dejlig aften og jeres som altid engagerede og velforberedte indsats. 

Næste møde tirsdag d. 25. februar 2016 kl. 18.00 - 21.00 hos Gitte. 

Kolding den 27. Januar 2016 / Finn Larsen, referent. 

 

Referat fra møde i udviklingsgruppe torsdag d. 7. Januar 2016

Deltagere: Philip Jacobsen, Søren Stampe, Magnus Holm, Mathias Poulsen, Thomas B. Nielsen, Andreas Thoustrup, Henrik Spetzler, Gitte Holm og Finn Larsen.


Fraværende med afbud: Niclas Gomes.


Starten på dagens program var på KB's baner på Mosevej, hvor I efter en god opvarmning lavede interval træning. Herefter trænede I i at træffe beslutninger under fysisk pres. Dejligt at se jeres engagement og fysiske formåen så tidligt på sæsonen.


Efter at have fået varmen og lidt at spise fortalte Henrik om sin dommerkarriere. Henrik startede med at fortælle om sit private jeg, og tog sit dommerkort i 2003. Efter 9 år blev Henrik elitelinjedommer. Han har haft rigtig mange spændende opgaver, også inden han blev elitedommer.

 

Henrik kom bl.a. ind på følgende:
Motivation - demotivation.
Arbejder med kurser, udviklinger, selvevaluering og SMART mål. Brug det, der fungerer for jer.


Det "besværlige". Forventninger, udfordringer, timerne, indsatsen og seriøsitet.


Fokus på selvevaluering. Skema. (Henrik sender det).


Støt op om dommerklubben. Vær med til arrangementerne.
Udviklingsgruppen. Sammenhold. Støtte og forståelse. Træningssamlinger. Udviklings- forbedring. Kammeratskab. (Løbe sammen).


Derfor skal I bruge tid på at blive bedre. Interval træning er vejen frem. Bip test skal bestås, ellers er det din egen skyld. Teoritest skal bestås, ellers er det din egen skyld !!


Familie og arbejde er vigtig at prioritere. Åbenhed og planlægning. Vær tilstede, når du er der....


Viljestyrke. Lysten til at præstere bedre end sidste gang.


Tak for et fantastisk indlæg Henrik. Ingen tvivl om, at du har givet en masse god inspiration fra dig, og motiveret til, at målrettet arbejde med sin dommerkarriere giver resultater.


Hjemmeopgaver til næste møde

Opdatering af SMART mål.

Hvad motiverer, hhv. demotiverer dig? Skriv 3 – 5 punkter ned af hver.

Forbered 5 spørgsmål indenfor følgende områder, og find selv svaret på spørgsmålet, herunder også sidetal på, hvor svaret skal findes:

Målmanden: Magnus. §12: Philip & Andreas. §11: Søren & Mathias. Igangsætninger: Thomas.  

Tak for en dejlig aften. 

Næste møde tirsdag den 26. Januar 2016 kl. 18.00 - 21.00 hos Gitte.