Der er overordnet meget få ændringer for den kommende sæson.
§ 3 – Spillerne
§ 4 – Spillernes udstyr
§ 7 – Spilletid
§ 10 – Kampens resultat
§ 11 – Offside
§ 12 – Utilladelig spillemåde
§ 14 – Straffespark
$ 3 – Spillerne
Ekstra person på banen ved scoring.
Hvis dommeren, efter at der er scoret et mål, men før spillet er genoptaget, opdager, at der var en ekstra person på banen, da målet blev scoret skal dommeren:
Annullere målet, hvis den ekstra person var en official, reserve, udskiftet spiller, udvist spiller (10 min), tilknyttet det hold, der scorede og havde indflydelse på spillet.
Spillet genoptages med et direkte frispark til modspillerne fra det sted, hvor den ekstra person befandt sig.
Annulleret målet, hvis den ekstra person var spillet uvedkommende og havde indflydelse på spillet.
Spillet genoptages ved at dommeren lader bolde falde til en spiller fra det hold der havde sidste boldberøring – inden scoring. Sker dette i straffesparksfeltet, skal bolden falde til målmanden.
De grå sider
Hvis en spiller behandles og må lade sig udskifte, kan udskiftningsspiller umiddelbart indtræde. Der er ingen grund til at afvente næste spilstop.
§ 4 – Spillernes udstyr
Vedr. anførernes regnbue-armbind
Dette er ikke et religiøst, politisk eller personligt budskab, men et almen-menneskeligt budskab som signalerer, at vi alle skal behandle hinanden ordentligt.
Jf. Fair Play / Respect-badges, som bæres af dommerene herhjemme og internationalt.
§ 7 – Spilletid
I begge halvlege skal der kompenseres for al tid, som mistes på grund af:
- Udskiftninger
- Skader, vurdering og/eller fjernelse af skadede spillere fra banen
- Forhaling af tiden
- Tildeling af følgestraffe
- Drikkepauser (som ikke bør overstige 1 minut)
- Scoringsjubel – Denne er ikke ny, men står nu nævnt
- Anden årsag, herunder enhver forsinkelse af spillets igangsættelse (indflydelse fra noget spillet uvedkommende)
- Forsinkelser relateret til VAR
De grå sider
Bolddrenge er til for at få sat bolden hurtigt i spil. Deres tempo må ikke variere efter kampens stilling eller sympati for det ene eller andet hold.
Der er specielt indskærpet fra IFAB, at der skal tillægges tid for det, som går tabt på grund af scoringsjubel. Det er alene dommerens afgørelse, hvornår scoringsjublen begynder, og hvornår den afsluttes.
§ 10 – Kampens resultat
I forbindelse med straffesparkskonkurrence nulstilles påtaler og advarsler til spillere og officials. Dvs. at spillere i breddekampe, som er udvist i 10 minutter må deltage.
§ 11 – Offside
At opnå en fordel ved at røre bolden. Præcisering for vurdering af om en spiller:
- Kontrol over bolden
- Berøring af bolden er tilfældig
En spiller har kontrol over bolden og spiller den forsætligt, når han har kontakt med bolden og har mulighed for:
- at spille bolden til en medspiller
- at erobre bolden
- at spille bolden (med hoved eller fødder)
Der lægges vægt på, at spilleren skal have haft kontrol over bolden, for at hans berøring kan kaldes forsætligt.
Vurdering om kontrol sker ud fra følgende kriterier:
- Bolden kom fra nogen afstand, og spilleren havde fuldt udsyn til den
- Bolden kom ikke hurtigt
- Boldens retning var ikke uventet for spilleren
- Spilleren havde tid til at koordinere sine bevægelser, dvs. at det ikke var en instinktiv bevægelse (f.eks. at strække sig eller springe), der skabte kontakten
- En bold, som kommer langs jorden er lettere at spille (med kontrol) end en bold, som kommer i luften
§ 12 – Utilladelig spillemåde
I relation til målmandens overtrædelse af hans “normale” ret til at bruge arm/hænder (hans lovlige arbejdsredskab), og eventuel personlig straf, skal der skelnes mellem to tilfælde
- Ved forsætlig tilbagespil fra en medspiller, skal der dømmes indirekte frispark og ikke nogen følgestraf – dette uanset konsekvensen af målmandens ulovlige berøring
- Hvis målmanden i forbindelse med igangsættelse – begår forseelsen gentagelsesspil – dømmes indirekte frispark og:
- advarsel, hvis målmanden med sin handling bremser et lovende angreb
- udvisning, hvis målmanden med sin handling berøver modspillerne et mål eller en oplagt scoringsmulighed
De grå sider
Hvis målmanden tager bolden med hænderne på kanten af straffesparksfeltet, er det kontaktstedet mellem hånd og bold, som er afgørende.
En personlig straf følger personen uanset hvilket hverv vedkommende måtte have (spillere, træner, holdledere, mm.)
§ 14 – Straffespark
Målmanden må ikke:
- Opføre sig på en usportslig måde, f.eks. ved at forsinke udførslen af sparket
- Eller ved at røre målstænger/overligger eller målnet
Når et straffespark er dømt, må kun sparkeren og målmanden befinde sig i straffesparksfeltet
Andre spillere, som går ind for at:
- distrahere sparkeren
- ødelægger straffesparksmærket, e.l.
skal advares for usportslig opførsel.