Kampprogram:

Du skal hver eneste dag gå på DBU-net og se dit ajourførte kampprogram. Der er hele tiden ændringer, aflysninger og nye kampe. Hvis en kamp aflyses på selve spilledagen vil du få et praj, men ellers er det dit ansvar at du på DBU-net ser disse ændringer.

 

Tilgængelighed:

Det er også vigtigt at afsnittet med tilgængelighed er helt ajour, så ret det til når der er behov for det. Få set igennem om der er sat hak ud for de ugedage, hvor du normalt kan.

 

Indberetning af afbud: 

Noget af det allervigtigste er selvfølgelig af du har indberettet dine afbud, så jeg ikke sætter dig på de dage hvor du er forhindret. Der skal i princippet ske indberetning ”hele tiden” i takt med hvad du har af andre planer. Det er altså ikke nok at du engang imellem går ind og indberetter afbud, for der sker jo helt sikkert løbende ændringer i dine planer. Hvis du for eksempel ikke har fået en opgave en søndag selvom du har været til rådighed og du så søndag morgen finder ud af at du vil besøge din gamle moster, så skal du indberette afbud, så du ikke unødig bliver kontaktet hvis jeg eller dommervagten har brug for hjælp, tænk på at en dommerkollega bliver syg og vi skal finde en anden, så er det jo dig der står som ledig vi kontakter og vi spilder på den måde din tid og ikke mindst bruger jeg/vi tid på at kontakte en dommer som i systemet står som ledig, men som alligevel ikke er klar til at dømme en kamp med meget kort varsel. Det samme selvfølgelig på hverdage, når du står som ledig har jeg en klar forventning om at du kan dømme med meget kort varsel, altså på samme dag som kampen spilles.  Du er jo alligevel på nettet (face-book m.v.) mange gange, så ta’r det altså ikke mange sekunder lige at ajourføre dit fravær. Budskabet er altså:

Indberetning af fravær er en daglig øvelse.

 

Når du indberetter fravær skal du se vejledningen godt igennem. Er det fravær en hel dag, så skal du ikke indberette noget med klokkeslæt og er det afbud over flere dage med klokkeslæt, så skal du indberette dagene enkeltvis, der er stadig mange som ikke får det gjort rigtig.