Medlemsnyt

Kære medlem.

Hermed mit første skriv til dig, som formand for din dommerklub.

Mange af jer har sikkert allerede stiftet bekendtskab med mig, men til de af jer der ikke kender mig, får i lidt baggrundsinfo om mig i denne mail.

Du kan også læse om hvem der ellers er i bestyrelsen, udvalg og nye muligheder for dig som medlem.

Ny formand

Mit navn er Daniel Mautone og jeg har været dommer i knapt 20 år. I skrivende stund er jeg 34 år gammel, bosat i Lunderskov med min kæreste Christine og vores datter Isabel på 3 år.

Jeg startede mit medlemskab i Kolding Dommerklub, som slog sig sammen Fredericia dommerklub og blev til Sydøstjyskdommerklub.

Jeg arbejder til dagligt i Vejle som IT udvikler.

Ny bestyrelse

På det første bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig således:
Formand: Daniel Mautone – formand.sydoest@gmail.com
Næstformand: Søren Buhl – naestformand.sydoest@gmail.com
Sekretær: Preben Almskou – sekretaer.sydoest@gmail.com

Kasserer: Frank Schalech – kasserer.sydoest@gmail.com

Suppleanter: 

Frank Vestergaard – suppleant1.sydoest@gmail.com

Thorkild Smidt – suppleant2.sydoest@gmail.com

Udvalg

Der er allerede nedsat to udvalg. Udvalg der på generalforsamlingen, allerede blev snakket om.

Fest-udvalget består af Brian Petersen og Claus Dinnesen. De har til formål at afholde vores sommerfest og afslutningsfest/julefrokost. Så har du ideer til dem, så kontakt dem gerne.

Test-udvalget består af Henrik Spetzler. Henrik varetager afholdelse af fysiske som teoretiske tests. Har du spørgsmål vedr. dette, så skal du kontakte Henrik.

Tøjudvalget: Her har vi pt. ingen personer, så der mangler vi emner. Formålet med dette, er at være primus motor på at vi får landet en aftale, vedr. profiltøj. 

Bestyrelsen hjælper selvfølgelig i det omfang, de forskellige udvalg har behov for det. Men tanken er at de selv driver det meste af det.

Rekvisitter

I dag er alle klubbens rekvisitter i formandens besiddelse.
Bestyrelsen ønsker at placere dette ude blandt to medlemmer. 1 medlem i Fredericia området, 1 medlem i Kolding området.
Dette er for, at alle medlemmer har kortest mulig vej til mærker, lovbøger mv.

Hjemmesiden

Bestyrelsen har allerede ryddet op på hjemmesiden og har været diverse sider igennem på hjemmesiden.
Kendte runde fødselsdage og jubilæer vil på dagen blive nævnt på hjemmesiden.

Har du som medlem, ting du mener vil være en god information på hjemmesiden, så send det gerne til mig, så vil jeg oprette det så hurtigt jeg kan.

Bestyrelsen forsøger at tilføje nyheder så snart vi har noget nyt at fortælle eller noget der for dig som medlem kan være relevant.

Som vores kamppåsætter har sagt mange gange om dbu appen og dbunet. Det er en daglig øvelse at kigge forbi, nu også på vores hjemmeside.

Gaveregulativet

Gaveregulativet er blevet opdateret så det nu hedder følgende:
Rund fødselsdag, så nu er det 10, 20, 30, 40, 50, … års fødselsdag.
Jubilæum, 25, 40 og 50 års jubilæum.
Man skal stadig, for at modtage gaven, være tilmeldt og møde op på generalforsamlingen året efter.

Processer

Vi forsøger i bestyrelsen, at få beskrevet de arbejdsopgaver hver post giver. 
Dette for at gøre det nemmere, når nye medlemmer kommer i bestyrelsen, men ligeledes også så man ved hvornår gør vi hvad og ikke mindst hvem gør hvad.

Når disse er på plads vil disse blive offentliggjort på vores hjemmeside.

Årshjul

I bestyrelsen arbejder vi videre med årshjulet, der gerne skulle gøre det nemmere for dig som medlem, at vide hvornår er der arrangementer.

Mine tanker som formand

Jeg ser det at vi er i en klub, som et samarbejde. Både i bestyrelsen, men også som medlem.
Jeg er stensikker på, at ingen endnu har formået at blive tankelæser. Så har du en fantastisk ide, så kom med den. Det kan være ingen har tænkt på det før.
Min telefon er næsten altid åben for en snak. Tager jeg den ikke, så læg gerne en besked eller send en sms.
Husk på at alle, der gør et arbejde i klubben, gør det på frivillig basis, så alle gør hvad de kan for at få ting til at lykkedes.

Lad os sammen skabe den fedeste dommerklub, med de fedeste arrangementer og muligheder.